Frederiksdal


       

MVC-119S.JPG (62497 byte)        Mvc-121s.jpg (36319 byte)        MVC-123S.JPG (49070 byte)        MVC-124S.JPG (67393 byte)        MVC-126S.JPG (22572 byte)        jesper_malmborg_2.jpg (85237 byte)

Den første greve på Knuthenborg, Adam Knuth, døde 1736 kun 49 år gammel og efterlod sig en enke og tre sønner. Enken, Ide Reventlow, havde store planer for med sønnerne, og med usædvanlig foretagsomhed og med ikke altid lige fine midler erhvervede hun det ene gods efter det andet. Det lykkedes hende at samle så meget, at der kunne blive et baroni til hver af de to sønner, den tredje fik grevskabet Knuthenborg. Baroniet Christiansdal, som oprettedes for sønnen Christian Frederik, kom til at bestå af de vestlollandske gårde Lundegård ( nuv. Christiansdal ), Grimsted, Assenstrup og Søllestedgård. Grimsted blev udpeget som hovedsæde og døbtes i 1756 om til Frederiksdal.Grevinden døde, mens byggearbejdet stod på og baron Christian Frederik Knuth blev sin egen herre.

Men hvad moderen havde fået samlet, fik han hurtigt spredt igen. Han drak og svirede fra morgen til aften, og efterhånden gik baroniet i opløsning. I 1784 måtte ” den gale baron ”, som han blev kaldt i vide kredse, sluttelig sælge Frederiksdal. Den blev købt af en baron Henrik von Bolten, som kun sad her i to år. En godsforvalter på Knuthenborg, Joachim Paasche, købte Frederiksdal men solgte den en halv snes år efter til en tidligere forvalter på Christianssæde, Simon Dons, som ejede Frederiksdal til sin død 1828.       Herefter optræder mange skiftende ejere op til 1890, da Daniel le Maire sikrede sig gården. Han lod i 1914 hovedbygningen udvide med en pavillon-bygning mod vest. I 1957 købtes gården af godsejer Niels Krabbe.